- BYGHERRE: Roskilde Kommune
- BYGHERRERÅDGIVER: Golder Associates A/S
- KONTAKTPERSON: Niels Strufe
- ENTREPRISEFORM: Hovedentreprise
- UDFØRT: Januar 2018 – Agust 2018
- MILJØ: Bly, kviksølv, PCB og asbest
- BEMANDING: Gennemsnitlig 4 mand
M Niemann har stået for miljøsanering og nedrivning af Hal 1, Musicon huset og kantinen på Musicon-området beliggende på Rabalderstræde 1, 4000 Roskilde.
Bygningerne var opført mellem 1941 og 1980 med en tilbygning på Hal 1 fra 1990.
Det samlede bebyggede areal var ca. 5.850 m2.
Opgaven omfattede miljøsanering og nedrivning af de tre ovenstående bygninger og bygværker på området samt udtagning af materialer til genbrug og genanvendelse mv. For at sikre optimal genanvendelse er elementer renskåret, hvorefter de er genbrugt til ny belægning.
Musicon er et meget befærdet område med diverse boliger, byggerier, arrangementer, og sociale fællesskaber. Musicon er Roskildes kreative bydel, som også huser mange unge studerende.
Bydelen ligger tæt op ad veje, cykelstier, butikker og inde på selve området findes restauranter m.m.
Da området er et socialt og kreativt område, var der stillet særlige krav om, at der skulle udvises forsigtighed overfor nærliggende bygninger og konstruktioner.
Herunder var det påkrævet M Niemann at undgå beskadigelse af planter, træer og belægningen i det omkringliggende område. Der er udført miljøsanering forud for opgaven efter påvist fund af asbest, kviksølv, PCB og bly.